Optimal udnyttelse af IT-investeringer
Benchmarkinganalyser fra IT Optima kan med fordel anvendes som et IT-styringsredskab, så man løbende kan overvåge udviklingen og sikre et optimalt forhold mellem omkostninger og investeringer på området. Vi kan kort fortalt give virksomheden et bedre overblik over IT-driften - et bedre overblik over, hvad der bør prioriteres og et værktøj til at kunne dokumentere, på hvilken baggrund prioriteringen er sket.
Konkrete tal
I større organisationer med omfattende IT-systemer vil der som regel være diskussion om, hvorvidt virksomhedens IT har et realistisk omkostningsniveau i forhold til den ydelse der leveres. Ofte bliver sådanne diskussioner meget subjektive – og ikke særligt konstruktive.
Med benchmarking er det muligt at sætte konkrete tal på situationen: En benchmarkinganalyse kan dokumentere virksomhedens nuværende IT-niveau, og IT Optima kan herudfra påpege besparelsespotentialer på specifikke områder og endvidere hjælpe med udarbejdelse af handlingsplaner, såfremt det ønskes.
Helt konkret måler vi på områder som:
- Kapitalomkostninger
- Driftsomkostninger
- Slutbrugertid
- Spildtid
Endvidere undersøger vi organisering af IT-afdeling/kompetencecenter, systemer/moduler; standardiseringsgrad m.m. Vi kan bl.a. helt konkret dokumentere, om antallet af ansatte i IT-afdelingen/SAP kompetencecentret er rimeligt – for få eller for mange i forhold til ydelsen.
Best practice
Benchmarking kan give virksomheden inspiration fra andre virksomheder med Best Practice: Hvilken IT-performance har de opnået – og hvordan? Og det bliver dermed enklere at sætte objektive målsætninger for IT-performance i forhold til virksomhedens omkostningsniveau.
Nye investeringer?
En benchmarkinganalyse dokumenterer værdien af IT og de investeringer, som virksomheden har foretaget på IT-området. Samtidig giver en analyse fingerpeg om, hvilke områder det er nødvendigt at investere mere i, samt på hvilke områder der ligger et besparelsespotentiale. Dermed er en benchmarkinganalyse et uvurderligt værktøj i arbejdet med at overholde budgettet.
Vi kan også, hvis kunden overvejer at outsource nogle af IT-funktionerne, præsentere tal og resultater fra virksomheder som allerede har outsourcet.

